Viser opslag med etiketten Kyllingebryst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kyllingebryst. Vis alle opslag

onsdag den 21. maj 2014

Kyllingespyd med sur-sød-sauce og lime i ovn

Disse kyllingespyd er rigtig nem at lave, børne venlige og tager ikke lang tid. Dog skal træspyd ligge i vand mindst 30 min inden i kommer i ovnen. Det smager super godt og lækkert at få i stedet for at helt kyllingebryst.


Ingredienser (2 personer)
> 400 g kylling (bryst eller inderfilet)
> 4 spsk sur-sød chilisauce
> 2 spsk brun farin
> 2 spsk olie
> 1 spsk limesaft
> Salt og peber
> Spyd






Træspyd skal ligge i vand mindst 30 min før i skal i ovnen. Først laves marinaden af sur-sød chilisauce, limesaft, farin, salt, peber og olie.
Hvis det et kyllingebryst skæres det i passende spyd-stykker.
Derefter ligges kyllingestrimlerne i marinaden i en pose, som ligges på køl i en 30 min.



Tænd ovnen på 200 grader.
Kyllingestrimlerne sættes på spyddene og ligges på bagepapir.
Nu skal de have 15 min i ovnen på 200 grader.


Velbekomme!







Variationer og rester
Kyllingespyd med broccolisalat
med bacon og mango

Marinerede kyllingespyd med broccolisalat er rigtig lækkert. Især når kyllingespyddene er marineret lidt stærkt også med den søde mango fra broccolisalaten.


Broccolisalat med bacon og mange opskrift - her

torsdag den 27. februar 2014

Kylling Massaman Karry

Dette er en rigtig lækkert thai-ret, som ikke er stærkt, men godt krydret. Den er rigtigt nem at lave, den eneste udfordring der kan være, er at finde Tamarind pasta. Dog kan det købes i asiatiske butikker, eller kan man søge på nettet for substitutioner til ingrediensen.
Denne ret er også rigtig god dagen efter, derfor kan man sagtens lave den dagen, før den skal serveres. Så har krydderierne rigtig fået lov til at sætte sig. Man kan også sagtens lave den, når man kommer hjem, også varme gryderetten op, inden det skal serveres.
Opskriften på retten kommer fra denne side.


Ingredienser (2-3 per)
> 2 kyllingsbryst
> 400 ml kokosmælk
> 50 g massaman curry paste
> 1 spsk tamarind paste
> 7 små kartofler
> 1 spsk fiskesauce
> 1 løg
> 2 spsk brun farin/palmesukker/alm sukker
> 1 håndfuld peanuts/cashew nødder
> 1 håndfuld sukkerærter
> (Ris)



Først blandes 0,6 dl kogende vand og 1 spsk tamarind paste i en skål - for at få en tamarind saft.








Nu skrælles kartoflerne og skæres i passende terne, ligeledes med kyllingen. 
Sukkerærterne skæres diagonalt og løget i små tern.







En stor gryde med olie skrues op og massaman karry sauteres i gryden. Tilsæt lidt kokosmælk for at opløse det.







Når massaman karry'en er nogenlunde opløst, tilsættes resten af kokosmælken og kyllingen.
Vand tilsættes til alle kyllingestykker er dækket.
Nu tilsættes 1 spsk fiskesauce, 2 spsk sukker og 2 spsk af den lavede tamarind saft.
Bringes i kog og lad det så simre i 20 min.



Nu tilsættes kartofler og løg.
Det skal nu simre i 20 min, for at grønsagerne kan blive færdige.
Inden det er ved at blive færdig tilsættes sukkerærterne, da de stadig skal være sprøde, når retten serveres.





Peanuts ristes i en gryde.
Hvis man har valgt at bruge ris til retten skal de koges nu. Når de er færdige kan man finde en fin form og belægge den med husholdningsfilm, hvorefter man presser ris ned i den. Den vendes nu på hovedet, på en tallerken og løftes forsigtigt.



Når gryderetten er færdig, pyntes dem med de ristede peanuts.

Velbekomme!





onsdag den 2. oktober 2013

Tom Kha Gai

Denne thaisuppe er rigtig lækker og nem at lave. Man skal ikke blive skræmt af alle de forskellige ingredienser, man ikke kender og ikke ved hvor man skal få. For man kan købe: thai-chilli, citrongræs, kaffir-lime blade og galangerod som en pakkeløsning på frost - det kan ses på billedet. Jeg køber den i min lokale asiatiske butik!


Ingredienser (2 per)
> 800 ml kokosmælk
> 1 galangarod
> 1-2 citrongræs
> 1-2 thai-chili
> 5-6 kaffir-lime blade
> 250 g champignon el. 150 g østershatte
> 1-2 kyllingebryst
> (3 dl vand)
> 4 spsk fiskesauce
> 3 spsk limesaft
> 2 spsk. palme- el. rørsukker
> Koriander
Skær thai-chilli, citrongræs og galangarod i små stykker eller små skiver. Eller i store stykker som thailænderne, men så skal man fiske udenom, da nogle af ingredienserne (galangarod, citrongræs) i suppen, kan man ikke spise i større skiver.

Kyllingen skæres den størrelse stykker man gerne vil have i suppen.
Mens champignon/østershatte skæres i halve eller kvarte.


Hæld kokosmælk, (vand), kaffir-lime blade, galangarod og citrongræs i en gryde.
Det skal op og koge, og sættes derefter til at simre i 10 min.
Den kan godt blive lidt grumset, når vandet hældes i, men så giv den et pisk med et piskeris, det hjælper. Ellers lad den simre det meste af vandet ud, så bliver den glat igen.



Så hakkes koriander groft (gem lidt til pynt).
Nu tilsættes champignon/østershatte, kyllingestykker, koriander og thai-chilli.
Start med lidt thai-chili og smag til om du skal have den stærkere. Den skal være en smule stærk ellers kan suppen godt blive for sød - men self. skal den også kunne spises.
Nu skal den simre indtil kyllingestykkerne har fået nok.


Den skal smages til med sukkeret, limesaft og fiskesauce. Her skal man finde den rigtig kombination, som man selv godt kan lide.
Inden den serveres fiskes kaffir-lime bladene op ellers fisker man udenom dem, når man spiser.

Velbekomme!





Den serveres med kold hvidvin, eller en kold Chang eller Singha øl!

Hvis man gerne vil variere den lidt, kunne man putte noget andet fyld i, som f.eks. nudler.