Denne
kartoffel-porre suppe er rigtig nem og lækker. Men kan selv bestemme, hvor sund
den skal være - alt efter om man bruger fløde eller mælk, eller kun vand.
Ingredienser (2-3 per)
> 2 porre
> 5 kartofler
> 2 dl mælk/fløde
> 1 liter bouillon (høns eller grønsag)
> 1 løg
> 3 fed hvidløg
> Olie/smør
> Salt og peber
Først skrælles kartoflerne - så skæres kartoflerne, porre, løg og hvidløg i stykker.
Nu kommes porre, kartofler, løg og hvidløg i en varm gryde med olie/smør - det skal svitses. Husk at bruge salt og peber!
Derefter skal det stå og simre i 10 min.
Nu tilsættes bouillon, mælk/fløde og blandingen koges op.
Derefter skal det simre i ca. 10 min.
Husk at holde øje med, når grønsagerne er møre, man skal helst ikke koge dem helt ud.
Nu blendes suppen og den tilsmages med salt og peber.
Velbekomme!
Tilbehør:
På
min suppe har jeg ovntørret chorizo skiver, som har været i ovnen på 200 grader
i 8 min - og derefter hakket i fine stykker.
Man
kunne også:
>
Ovntørret serrano
>
Chili og creme fraiche
>
Brød
Derudover
kan suppen også fryses ned, så man kan spise den senere :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar