torsdag den 27. februar 2014

Kylling Massaman Karry

Dette er en rigtig lækkert thai-ret, som ikke er stærkt, men godt krydret. Den er rigtigt nem at lave, den eneste udfordring der kan være, er at finde Tamarind pasta. Dog kan det købes i asiatiske butikker, eller kan man søge på nettet for substitutioner til ingrediensen.
Denne ret er også rigtig god dagen efter, derfor kan man sagtens lave den dagen, før den skal serveres. Så har krydderierne rigtig fået lov til at sætte sig. Man kan også sagtens lave den, når man kommer hjem, også varme gryderetten op, inden det skal serveres.
Opskriften på retten kommer fra denne side.


Ingredienser (2-3 per)
> 2 kyllingsbryst
> 400 ml kokosmælk
> 50 g massaman curry paste
> 1 spsk tamarind paste
> 7 små kartofler
> 1 spsk fiskesauce
> 1 løg
> 2 spsk brun farin/palmesukker/alm sukker
> 1 håndfuld peanuts/cashew nødder
> 1 håndfuld sukkerærter
> (Ris)



Først blandes 0,6 dl kogende vand og 1 spsk tamarind paste i en skål - for at få en tamarind saft.








Nu skrælles kartoflerne og skæres i passende terne, ligeledes med kyllingen. 
Sukkerærterne skæres diagonalt og løget i små tern.







En stor gryde med olie skrues op og massaman karry sauteres i gryden. Tilsæt lidt kokosmælk for at opløse det.







Når massaman karry'en er nogenlunde opløst, tilsættes resten af kokosmælken og kyllingen.
Vand tilsættes til alle kyllingestykker er dækket.
Nu tilsættes 1 spsk fiskesauce, 2 spsk sukker og 2 spsk af den lavede tamarind saft.
Bringes i kog og lad det så simre i 20 min.



Nu tilsættes kartofler og løg.
Det skal nu simre i 20 min, for at grønsagerne kan blive færdige.
Inden det er ved at blive færdig tilsættes sukkerærterne, da de stadig skal være sprøde, når retten serveres.





Peanuts ristes i en gryde.
Hvis man har valgt at bruge ris til retten skal de koges nu. Når de er færdige kan man finde en fin form og belægge den med husholdningsfilm, hvorefter man presser ris ned i den. Den vendes nu på hovedet, på en tallerken og løftes forsigtigt.



Når gryderetten er færdig, pyntes dem med de ristede peanuts.

Velbekomme!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar