Æbler er rigtig gode i Sushi fordi de giver en sødme som er rigtig god ift. soyaen. Hvis dette blandes med cremet flødeost og karry bliver de rigtig gode. Både i farven og i smagen!
Ingredienser - Fyld (4 ruller)
> 1/2 gul peber
> 50 g røget laks
> 1/2 æble
> 1/2 naturel flødeost
> Karry
Først skrælles og skæres æblet i tynde strimler.
Så skæres laks og peber i strimler.
Bland flødeost og karry - så det smager dig!
Man tager sit tang og vender den blanke side nedad.
Nu vil det være godt, at have en kop med vand, som man kan dyppe sin ske i - for sushi risene klistre!
Jeg kommer ris på halvdelen af tangen, og hvis risene ikke gider masses ud, dyppes skeen i vandet. Det hjælper med, at gøre risene mere medgørlige.
Nu skal man ikke være for grådig, når man skal putte fyldet i, for så går det galt, når man skal rulle den. Her er det godt at have et godt øjemål - for der skal lige præcis nok fyld i, så risene lige kan nå omkring fyldet, når den rulles.
Men ellers puttes laks, karryflødeost, gul peber og æble i, som vist.
Brug måtten til at rulle og ikke dine hænder.
Nu løftes måtten og risene rulles over fyldet - sørg for at fyldet ikke falder ud. Så giver du den et klem (ikke for hårdt!), så risene slutter sammen.
Måtten tages så lidt op og man ruller længere. Husk at den skal rulles "stramt". Men mas ikke så meget at den mister sin runde form.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar